International België (nl) Belgique (fr) Danmark Deutschland Eesti Ελλάδα España McCulloch France Français Italia Latvija Lietuva Magyarország Nederland New Zealand Norge Suomi Sverige United Kingdom United Kingdom Österreich

Ofte stillede spørgsmål: Plæneklippere

Find svar på de oftest stillede spørgsmål og forespørgsler om McCullochs plæneklippere.

Hvad skal jeg gøre, hvis der sætter sig græsklumper fast under klippeskjoldet?

  • Klippeskjoldet er ikke indstillet korrekt. Bagenden af klippeskjoldet skal være 0,5 cm højere end forenden målt på knivenes yderste ender. Instruktionsbogen til din plæneklipper viser, hvordan du foretager denne justering.
  • Græsset er for vådt eller for langt. Lad græsset tørre, eller klip med en højere indstilling. Reducer derefter klippehøjden en smule ad gangen, indtil græsset er klippet til den ønskede længde. Som en tommelfingerregel skal der ikke klippes mere end 1/3 af græssets længde.
  • Der er monteret forkerte knive, eller knivene er slidte. Udskift knivene med knive der passer til den klippemetode, du benytter.
  • Knivene er muligvis monteret forkert. Sørg for, at knivene er monteret i den korrekte retning.
  • Motoromdrejningstallet er for lavt. Motoren skal køre ved det maksimale omdrejningstal, for at den korrekte knivhastighed nås.
  • Plæneklipperen bevæger sig for hurtigt. Arbejd langsommere.
  • Drivremmen til klippeskjoldet er muligvis slidt. Udskift drivremmen med en ny med det korrekte reservedelsnummer. Du kan købe remmen hos din forhandler.
  • Ventilationshullerne i knivspindlen er muligvis blokeret. Fjern græsafklippet fra klippeskjoldet.
Hvis problemet ikke umiddelbart lader sig løse, anbefaler vi, at du kontakter din lokale forhandler. Du finder en liste over forhandlere under servicesøgeren.

Hvad er problemet, hvis jeg kan høre en raslende lyd fra motoren?

Dette skyldes normalt mangel på olie. Kontrollér målepinden, og påfyld olie om nødvendigt.

Hvis det ikke løser problemet, skal du kontrollere, at alle udvendige komponenter som f.eks. lyddæmperen, karburatoren, tændrøret og kablerne er monteret korrekt og spændt.

Hvis problemet ikke umiddelbart lader sig løse, anbefaler vi, at du kontakter din lokale forhandler. Du finder en liste over forhandlere under servicesøgeren.

SE OGSÅ…